• P1 Dokumentar

    - det ugentlige magasin med og om undersøgende journalistik og dokumentarisme.

  • Hjernekassen på P1

    Peter Lund Madsen får hver uge nye gæster i studiet, som deler ud af deres store viden om eksempelvis diskodans, sindssygdom, følende blomster og andre fængende hjørner af videnskaben.

  • Radiofortællinger

    Radiofortællinger er P1s program med de krøllede, storslåede og hemmelige historier. Her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama, til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier.

  • Brinkmanns briks

    Professor i psykologi Svend Brinkmann undersøger sammen med landets fremmeste psykologer og eksperter i adfærd, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. På briksen er ikke patienter, men tendenser i samfundet, sindet og menneskelivet. Emnerne spænder vidt fra præstationsangst på arbejdspladsen til kedsomhed i parforholdet. Vært: Svend Brinkmann.

  • Manus manege

    Manus manege tager fat i det moderne livs forsøg på at balancere familie, parforhold, børneopdragelse og karriere - helst uden alt for mange fald og knubs undervejs. Her taler vi om, hvordan vi bedst tackler det, når vi ramler ind i hverdagens udfordringer - uanset om det gælder skilsmisser, stress eller skrøbelige teenagere. Vært: Manu Sareen.

  • Verden ifølge Gram

    Med udgangspunkt i sine mange oplevelser og møder med mennesker i alle positioner sætter Steffen Gram verdens udviklinger og begivenheder i perspektiv.

  • P1 Debat

    P1 Debat sætter hver dag fokus på et aktuelt emne og lader eksperter, politikere og meningsdannere krydse klinger om det.

  • Orientering

    Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

  • Badabing

    En radiofonisk brunchbuffet af musik, gæster og satirisk tandsmør! Vært: Carsten Bang.

  • Faking News!

    Mette Lisby står i spidsen, når ugens nyheder og begivenheder tages under satirisk behandling i Faking News. Sammen med sit hold af komikere og skribenter, sættes der ord, og nogen gange toner, til nyheder, der måske rummer sandheden, men helt sikkert er underholdende. Faking News hver fredag på P1.

  • Slotsholmen

    'Slotsholmen' sender direkte fra DRs politiske redaktion i kælderen under Christiansborg. DRs politiske analytiker Bjarne Steensbeck fører an og er vært i kælderen, når de skarpeste journalister, eksperter og analytikere vil nørde politik. Her kan du følge demokratiet indefra, når politikere, deres rådgivere og mange flere gæster det åbne studie midt i DR's politiske redaktion.

  • Skønlitteratur på P1

    Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.

  • Følg pengene

    "Følg Pengene" går kritisk og nysgerrigt i kødet på ugens store erhvervshistorier fra ind- og udland. En af Danmarks mest vidende erhvervsjournalister Thomas Svaneborg er vært og tager dig med ind bag magtens kulisser. Bliv klogere på de ofte komplicerede sammenhænge og beslutninger lige fra fabrikshallen til bestyrelseslokalet, der er med til at definere rammerne i din dagligdag.

  • Om hundrede år - lydbog

    Om hundrede år begynder i 1914, da Første Verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I stedet overtager hans svoger og søster gården. Sammen får de fem børn, hvis liv bliver voldsomt præget af både hverdagen med deres døve far, men også af de spor, Første Verdenskrig, Genforeningen, Anden Verdenskrig og Den kolde krig trækker med sig langt ind i det nye årtusinde. Om hundrede år er en familie- og danmarkshistorie fortalt fra skiftende perspektiver i 101 kapitler fra 1914-2014, et nedslag pr. år. Podcast-romanen er et tidsbillede med grumme skæbner og det usagtes evne til både at forme og forkludre livet for en familie. Forfatter: Anna Elisabeth Jessen Stemmerne: Tore Leifer, Karen Secher, Steen Henriksen, Jakob Thygesen, Anna Elisabeth Jessen Teknik: Gianna Giacomelllo Romanen 'Om hundrede år' udgives på print af forlaget Rosinante den 31. januar 2019.

  • Tændt

    Et program om sex, lyst og lidenskab. Sex er farligt, og du bliver enten syg eller gravid af det. Sådan lød budskabet ved tavlen før i tiden, når der var seksualundervisning. I dag byder internettet sig til med ubegrænset adgang til al slags porno, og fremmede sexpartnere er aldrig længere væk end et vift med mobiltelefonen. P1 går helt tæt på videnskaben bag nutidens sex og seksualitet - både hvad angår krop, køn og kærlighed!

  • Klimatestamentet

    Tegneren, filminstruktøren og forfatteren Anders Morgenthaler er alvorligt bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader til vores børn. Derfor har han ændret sit liv til at være mere grønt, og nu tryktester han sammen med journalist Dan Grønbech sine bæredygtige løsninger for at give os alle sammen de bedste råd i kampen mod miljøproblemer og klimaforandringer. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

  • Selvsving

    Lad din radio gå i Selvsving, når Oliver Zahle, Jens Korse, Lars le Dous og Peter Lous vender ugen på hovedet hver fredag.